PRAGTFULD VILLA PÅ KRETA NÆR CHANIA UDLEJES
Pragtfuld villa på Kreta nær Chania udlejes
Det skal I opleve 
Anbefalede oplevelser på Kreta

Klik på linket "udflugter" og I vil få flere deltaljer om hvad der er værd at se.


- I Chania bør I opleve den store markedshal. Den har ændret sig lidt i retning af boder med blandede produkter fra Kretas natur, men der er masser af lokalkolorit i de mange små madsteder. De slagtede kaniner har stadig pels på fødderne, gederne deres hale og kyllingerne hovedet på rette sted.


- Det lokale maritime museum for enden af havnen mod nordvest er absolut et besøg værd. I den gamle venetianske kaserne ses flotte opsætninger af antikkens mest berømte slag mod perserne og en fin model af Chania på venetianernes tid.


- Så skulle I også opleve en tur på havet.

En dejlig sejletur fra Kissamos til det pragtfulde sted Balos.

Eller en heldagstur til Santorini 2 timers sejlads fra Chania, det kan være et par timers kryds i en båd med glasbund eller en romantisk solnedgang set fra en gammel færge.


- De traditionelle og imponerende seværdigheder er selvfølgelig det minoiske palads Knossos og det arkæologiske museum i Heraklion, men jeg vil også slå et stort slag for de mange skønne landsbyer på Kreta. Det er herligt at sidde under vinen på torvet og flytte bagdelen rundt på fletstole midt blandt byens venlige befolkning.


-Samaria-slugten. De 18 kilometer bør ikke gås af uøvede midt på sommeren. Husk godt fodtøj, vandflaske og noget solbeskyttende på hovedet. Der er de lifligste kilder undervejs. Et lille tip til dem, der gør hele turen. Prøv at holde et let trav fra side til side ned af de første kilometer fra 1100 meters højde. Hold gerne pauser, så får du knap så ondt i benene dagen efter.

DET VESTLIGE KRETA
- Endelig er en tur rundt på det vestlige Kreta er en fantastisk oplevelse. Enorme olivenlunde, kæmpe bjergmassiver, superstrande og afsides landsbyer er noget af det der er i vente.

Knóssos – Kretas største turistattraktion 1.500 værelser, fornemme, kongelige gemakker, underjordiske kloaker, toiletter med skyl og brolagte gader. Og mere end 3.500 år gammelt. Knóssos er pragteksemplaret på den minoiske kultur på Kreta, øens allerstørste palads og den mest berømte og mest besøgte af alle Kretas turistattraktioner. Gå rundt mellem ruinerne og prøv at forestille dig, at Knossós dengang for 3.500 år siden husede 10.000 mennesker, præster, fiskere, bønder, håndværkere, malere, slaver og skønne kvinder. Hvis du ellers kan komme til for det samme antal mennesker, der hver dag kommer fra hele verden for at beundre og forstå en smule af fortidens storhed.

Knóssos
Syv km syd for Iraklion, Kreta.
Samtlige rejseselskaber har en udflugt til Knossós. Det koster cirka 50 euro. Bybus nr. 2 afgår hvert 20. minut fra Iraklions busbanegård ved havnen. Er man i egen bil, er der masser af parkeringspladser omkring indgangen, hvor det også vrimler med souvenirforretninger, caféer og spisesteder, de såkaldte tavernaer.

Åbningstider:
Om sommeren dagligt fra kl. 8-19 og fra kl. 8-17 om vinteren. Entré: 6 euro. Se på stort kort › Sendóni-hulen – En af Kretas smukkeste grotter "Hver uge efterlader vi en turist her i hulen, så flagermusene får noget at spise,” fortæller guiden og peger på blodpletterne i loftet. Den entusiastiske guide fortæller røverhistorier, mens han fører grupper af turister de 500 meter ind i bjerget forbi den ene underlige, meterhøje sten efter den anden. Luften er kølig og klam, luftfugtigheden er høj, og udluftning mangler. Inderst inde står man i et rum på størrelse med en katedral, drypstenene changerer i røde, blå og grønne nuancer alt efter hvilken af de farvede spots, der nu er på. Sendóni-hulen
Ved landsbyen Zoniana, Réthymnon, Kreta.

Åbningstider:
Fra maj-november fra kl. 10-17, fra november-maj fra kl. 10.30-14.30. Entré: 4 euro. Se på stort kort › Thériso-slugten – På tur blandt Kreta frugttræerDramatiske høje skrænter på begge sider, fåreflokke, som tager et hvil på vejen og store, gamle træer på skrænterne. I bunden af Thériso-slugten er der en vej, som fører op til landsbyen af samme navn. Og som overalt på Kreta gælder det, at træder man et skridt væk fra den slagne vej, opdager man små, gamle landsbyer omgivet af olivenlunde, vinmarker og appelsin-, citron- og mandarintræer. Er træerne uden frugt, så prøv at nulre et blad mellem fingrene, og du kan identificere hvilket frugttræ, du har fundet hvile under. Thériso-slugten
15 km syd for Haniá, Kreta.
Se på stort kort › Ano Voúves – Verdens ældste oliventræ på KretaOliventræerne dækker hver eneste kvadratmeter ledig jord på bjergsiden. Her ligger Ano Voúves. Landsbyen har sin del af de mange oliventræer, men det er kun et enkelt, der gør turen til Ano Voúves til noget helt særligt: Oliventræet, der er mere en 4000 år gammel. Og 13 meter i omkreds. Oliventræets midte er hult, og der er plads til mindst et barn derinde. Træet har været anledningen til, at man har bygget et museum om oliventræer og oliven i Ano Voúves. Ano Voúves
Cirka 10 km syd for Kolimbári, Haniá-provinsen, Kreta.
Se på stort kort › Agía Triáda-klostret – Italiensk inspiration på KretaKlostret Agía Triáda ligner en borg, og man kan kun komme ind gennem den store, rigt ornamenterede portal. Alt er bygget i varme, sandfarvede sten, som skifter lød med solens gang. Det er et stramt byggeri og alligevel imødekommende. Inde i gården tårner kirken op i midten omgivet af munkeceller, bibliotek og ikonmuseum. Agía Triáda-klostret blev opført af en veneziansk familie i 1600-tallet med inspiration fra Italien. Det er smukt, fredhelligt og emmer af rigdom. Agía Triáda-klostret
På Akrotíri-halvøen, Haniá-provinsen, Kreta. Forbi lufthavnen mod nord.

Åbningstider:
Dagligt fra kl. 8-19. Entré: 2 euro. Se på stort kort › Arkadi-klostret på Kreta – Modstand og blodbad på KretaKretensiske frihedskæmpere og deres familier søgte i 1866 tilflugt bag Arkadi-klostrets tykke mure, hvor de blev omringet af tyrkiske tropper. Da tyrkerne efter to dages angreb styrtede ind i klostergården, sprængte kretenserne ammunitionslageret i luften og begik kollektivt selvmord. Blodbadet i Arkadi på Kreta er i dag symbol på den kretensiske modstand. På trods af eksplosionen forblev de gamle, smukke, venetianske bygninger intakte, og i dag er Moni Arkadi stadig et munkekloster, hvor der også er et lille serveringssted, hvorfra der sælges lokal vin, olivenolie og urter. Arkadi-klostret
25 km fra Réthymnon, Kreta.
Der kører tre busser om dage fra Réthymnon.

Åbningstider:
Dagligt fra kl. 8-20. Entré 2 euro. Se på stort kort ›
http://lundsteen.mono.net
Lav din egen hjemmeside med mono.net